Formålet med projektet er at sikre, at der sker en forbedring af danske læggekartofler ved at indsamle og formidle udenlandsk viden og know-how vedrørende produktion, kvalitetssikring og certificering af læggekartofler, herunder specielt forebyggelse af virus- og bakterieinfektioner.
Resume
I 2010 har der vist sig at være udsædvanligt mange partier, som er testet negativ for virus i vintertesten og alligevel fremkommet med høje forekomster af virus i den efterfølgende generation, ligesom antallet af marker med fund af Erwinia er stigende.
Det danske fremavlssystem for kartofler bygger på princippet om tvungen udskiftning. Indkøbte læggekartofler skal derfor generelt være af højere kvalitet end egen opformering. Der er derfor behov for at foretage ændringer/stramninger af hele fremavlssystemet, som kan være med til at forbedre produktionen og kontrollen af danske læggekartofler.